Hopp til innhold
NHI.no
Annonse
Informasjon

Diagnostikk av bulimi

Diagnosen bulimi baserer seg på sykehistorien. Det finnes ingen enkel test for påvisning av bulimi, men dersom du får hjelp, er det gode sjanser for å bli frisk.

Illustrasjonsfoto av en kvinne som sitter i fosterstilling i sofaen. Kvinnen ser bekymret ut.
Mange som er rammet av bulimi, skjuler sykdommen og sliter med følelser som skyld og skam. Illustrasjonsfoto: Colourbox

Sist oppdatert:

7. okt. 2020

Hva er bulimi?

Bulimi innebærer sterk frykt for å gå opp i vekt. Samtidig er det en tilstand karakterisert ved at du av og til mister kontrollen og spiser store mengder mat. Etterpå føler du at du må kaste opp maten, ta avføringspiller, eller du må trene i timevis. Alt dette holder du skjult for andre, og du kan føle skyld og skam.

Annonse

Mange yngre kvinner og noen yngre menn har denne tilstanden. De forsøker å si til seg selv at dette ikke er viktig. Men bulimi er alvorlig, og det kan skade helsen din.

Om du får hjelp, er sjansene gode for at du blir kvitt bulimien. Å innrømme at du har et problem, er den tøffeste delen av behandlingen. Men det er verdt det, fordi det finnes behandlinger som kan få deg til å føle deg bedre og hjelpe deg til å spise på en sunn måte igjen.

Sentrale trekk ved bulimi

  • 1-3 av 100 kvinner har spiseforstyrrelser som bulimi en eller annen gang i livet. Sykdommen opptrer hyppigst i alderen 20 til 35 år. Den er sjelden hos menn.
  • Perfeksjonisme, misnøye med kroppen, impulsivitet.
  • Depresjon og lav selvfølelse.
  • Det er vanskelig for personer med bulimi å be om hjelp, derfor holder de ofte sykdommen skjult i årevis.
  • Dersom du får behandling, er det store muligheter for at du bli bedre. Og jo tidligere du søker hjelp, jo bedre er behandlingsutsiktene.
  • Selv om du har hatt bulimi lenge, kan behandling hjelpe deg til å spise på en sunn måte igjen.

Andre symptomer kan være menstruasjonsforstyrrelser, svingninger i vekten, raskt oppstått skade på tennene og store vekslinger i humøret ditt.

Mange med bulimi har tidligere hatt anoreksi, en annen spiseforstyrrelse. Disse to tilstandene er nært knyttet sammen.

Diagnostikk

Det finnes ingen enkel test for bulimi. I starten vil mange benekte at de har et problem. På direkte spørsmål kan pasienten uttrykke bekymring for vekten og utseendet. Du og legen kommer fram til diagnosen sammen etter at dere har snakket om dine problemer, livet ditt og dine spisevaner. Legen kan også spørre om familieforholdene og andre viktige bekjentskaper.

Brekninger, inntak av avføringsmiddel, bruk av slankepiller kan forstyrre den fine balansen mellom kjemiske stoffer som eksisterer i kroppen. Noe som i verste fall kan forårsake nyre- og hjerteproblemer.

Legen vil gjerne sjekke dette ved å ta blodprøver. Legen vil også måle høyde og vekt. Dersom du er svært tynn, kan du ha anoreksi og ikke bulimi. Noen ganger er det ikke legen, men tannlegen som oppdager problemet. Det er fordi hyppige brekninger kan føre til at syren i oppkastet skader tennene dine og løser opp emaljen på tennene.

Annonse

Det kan være tøft å snakke med legen om bulimi, selv om du kjenner og stoler på legen. Det kan være enklere om du tar med deg en venn som støtte, når du går til legen.

Dette dokumentet er basert på det profesjonelle dokumentet Bulimia nervosa . Referanselisten for dette dokumentet vises nedenfor

  1. Helsedirektoratet. Nasjonal faglig retningslinje for tidlig oppdagelse, utredning og behandling av spiseforstyrrelser. Helsedirektoratet, Oslo 2017. Sist oppdatert april 2017. helsedirektoratet.no
  2. Safer DL. Bulimia nervosa. BMJ Best Practice, last updated 01 April, 2020. bestpractice.bmj.com
  3. Skårderud F, Rosenvinge JH, Götestam KG. Spiseforstyrrelser - en oversikt. Tidsskr Nor Lægeforen 2004; 124: 1938-42. Tidsskrift for Den norske legeforening
  4. Harrington BC, Jimerson M, Haxton C, Jimerson DC. Initial evaluation, diagnosis, and treatment of anorexia nervosa and bulimia nervosa. Am Fam Physician. 2015 Jan 1;91(1):46-52. PMID: 25591200. PubMed
  5. Rosenvinge JH, Pettersen G. Epidemiology of eating disorders part II: an update with a special reference to the DSM-5. Advances in Eating Disorders: Theory, Research and Practice 2015; 3(2), 198-220
  6. Walsh JM. Wheat ME. Freund K., Detection, evaluation, and treatment of eating disorders the role of the primary care physician., 2000, Journal of General Internal Medicine 2000; 15: 577-90.
  7. Rosenvinge JH, Götestam KG. Spiseforstyrrelser - hvordan bør behandlingen organiseres? Tidsskr Nor Lægeforen 2002; 122: 285 - 8. Tidsskrift for Den norske legeforening
  8. Kjelsås E, Augestad LB, Flanders WD. Screening of males with eating disorders. Eat Weight Disord 2003; 8: 304-10. PubMed
  9. Kaye W. Neurobiology of anorexia and bulimia nervosa. Physiol Behav. 2008;94:121-135. PubMed
  10. Wallin U. Ätstörning och familjen - en översikt. Tidsskr Nor Lægeforen 2004; 124: 2251-3. Tidsskrift for Den norske legeforening
  11. Bulik CM, Devlin B, Bacanu SA, et al. Significant linkage on chromosome 10p in families with bulimia nervosa. Am J Hum Genet 2003;72:200-207. PubMed
  12. Hay PPJ, Bacaltchuk J, Stefano S, Hashyap P. Psychological treatments for bulimia nervosa and binging. Cochrane Database of Systematic Reviews 2009; 4: CD000562. Cochrane (DOI)
  13. NICE guidance. Depression in children and young people: identification and management. Last updated march 2015. www.nice.org.uk
  14. Morgan JF, Reid F, Lacey JH. The SCOFF questionnaire: assessment of at new screening tool for eating disorders. BMJ 1999; 319: 1467-8. British Medical Journal
  15. American Psychiatric Association. Guideline watch: practice guideline for the treatment of patients with eating disorders, 3rd ed. August 2012. http://www.psychiatryonline.org/ (last accessed 31 October 2013).
  16. Mehler PS. Bulimia nervosa. N Engl J Med 2003; 349: 875-81. PubMed
  17. Poulsen S, Lunn S, Daniel SIF, et al. A randomized controlled trial of psychoanalytic psycotherapy or cognitive-behavioral therapy for bulimia nervosa. Am J Psychiatry 2013. doi:10.1176/appi.ajp.2013.12121511 DOI
  18. Miniati M, Callari A, Maglio A, Calugi S. Interpersonal psychotherapy for eating disorders: current perspectives. Psychol Res Behav Manag. 2018;11:353-369. Published 2018 Sep 5. PMID: 30233263. PubMed
  19. Brownley KA, Berkman ND, Peat CM, et al. Binge-eating disorder in adults: a systematic review and meta-analysis. Ann Intern Med. 2016;165(6):409-420. PubMed
  20. Thune-Larsen K-B, Vrabel K. Spiseforstyrrelser - hvordan arbeide med familien? Tidsskr Nor Lægeforen 2004; 124: 2254-7. PubMed
  21. Rosenvinge JH, Børresen R. Kan man forebygge spiseforstyrrelser?. Tidsskr Nor Lægeforen 2004; 124: 1943-6. PubMed
  22. Crow SJ, Thuras P, Keel PK, Mitchell JE. Long-term menstrual and reproductive function in patients with bulimia nervosa. Am J Psychiatry 2002;159:1048-1050. American Journal of Psychiatry
  23. Collings S, King M. Ten year follow-up of 50 patients with bulimia nervosa. Br J Psychiatry 1994; 164: 80-7. British Journal of Psychiatry
  24. Keel PK. Mitchell JE. Davis TL. Crow SJ, Long-term impact of treatment in women diagnosed with bulimia nervosa, International Journal of Eating Disorders, 2002; 31:151-8.
  25. Wells LA. Sadowski CA., Bulimia nervosa: an update and treatment recommendations. Current Opinion in Pediatrics 2001; 13: 591-7. PubMed
  26. Olmsted MP, Kaplan AS, Rockert W. Rate and prediction of relapse in bulimia nervosa. Am J Psychiatry 1994; 151: 738-43. American Journal of Psychiatry
  27. Keel PK, Mitchell JE, Miller KB, Davis TL, Crow SJ. Long-term outcome of bulimia nervosa. Arch Gen Psychiatry 1999; 56: 63-9. PubMed
Annonse
Annonse